Fagtek er en spændende arbejdsplads, som er i konstant udvikling og som besidder et stærkt team. Projekterne er mange og forskelligartede, hvorfor hverdagen bliver ved med at være udfordrende. Sådan er det også for en af vores serviceteknikere Leif Kristensen, som i år kan fejre 30 års jubilæum.
Leif Kristensen startede som servicemontør hos Træma montage i 1987. Da virksomheden i 2006 blev overtaget af Peter Møller Sørensen og Daniel Blak, var han blandt de medarbejdere, der rykkede med. Det var blot endnu en udfordring for Leif, og han står ikke tilbage for nye. Gennem årene har han været med til at løse mange og forskelligartede opgaver for Fagtek, og blandt sine kunder er han kendt for sin professionalisme og punktlighed, såvel som det at han altid har et smil på læben og en joke i baghånden.
Fredag d. 19.5.2017 blev Leif fejret, og den lokale pølsevogn aflagde et besøg og servicerede både jubilanten og kollegaer.