Vi udfører service efter gældende regler fra:
Vi udfører service én gang årligt efter gældende regler fra Arbejdstilsynet, Gasreglementet og Maskindirektivet.
Ved fysik-, biologi- eller metalsløjdslokaler gør følgende sig gældende:
Gasreglementet afsnit B4 bilag 9 angiver et årligt eftersyn.
Gasreglementet afsnit B5 side 61 afsnit 4.4.9 angiver et årligt serviceeftersyn.
I træsløjdlokaler gør følgende sig gældende:
Ifølge Arbejdstilsynets regler jævnført AT-vejl. A.1.1. samt ABEK 1109 §14 skal et spånudsugningsanlæg samt maskinerne i dit sløjdlokale serviceres årligt, samt iht. fabrikantens anvisninger for at sikre drift- og maskinsikkerhed i forbindelse med undervisning.
Ja, ifølge lovgivningen skal der hænge en synlig sikkerhedsplanche ved hver maskine.
Har du ikke allerede sikkerhedsplancher til alle dine maskiner, kan du købe dem hos os.
Ja, ifølge lovgivningen skal der være en brugsvejledning i nærheden af hver maskine, der fortæller om betjening, brug og vedligeholdelse.
Har du ikke allerede brugsvejledninger til alle dine maskiner, kan du downloade dem gratis hos os.
Ja, ifølge lovgivningen skal der være relevant nødhjælpsudstyr til rådighed i faglokalet. Det kan for eksempel være øjenskylleudstyr, hvis der er risiko for at få stænk i øjet.
Hos os kan du købe førstehjælpsstationer til sløjd- og fysiklokaler i forskellige størrelser og til forskellige behov. Desuden kan du købe refill-produkter til dine førstehjælpsstationer, hvis du løber tør.
Bunsenbrændere, som ikke har nogen form for certifikatgodkendelse, med angivelse af sporbarhed, kan ikke godkendes af Sikkerhedsstyrelsen, og skal derfor udskiftes til godkendte produkter. For videre læsning se her
Få styr på dine bunsenbrændere.
Vidste du, at krav til gassikkerhed afhænger af ibrugtagningstilladelsen for lokalet?
Ibrugtagningstilladelse fra før 1. juni 2009 er A-gasreglementet gældendende, hvilket betyder at: Der er ingen krav om SAV eller Laboratorietester.
Ibrugtagningstilladelse efter 1. juni 2009 er B5-gasreglementet gældende, hvilket betyder at : Der er krav om SAV og Laboratorietester.
Forelægger der ingen ibrugtagningstilladelse, skal der ansøges om en ny dateret d.d. og dette betyder at: Der er krav om SAV og Laboratorietester.
Regler
BEK nr. 247 Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer
SAV: Kapitel 7 §58
"Gasinstallationer skal have mindst én trykbegrænsende ventil, der sikrer, at installationstrykket ikke på noget tidspunkt kan overstige installationens maksimalt tilladelige drifttryk. Ventilen skal være en sikkerhedsafspærringsventil eller en sikkerhedsafblæsningsventil, og den kan være sammenbygget med gasreguleringsenheden."
Laboratorietester: Kapitel 7 §101
"Benyttes apparater uden flammeovervågning, skal der anvendes en laboratorietester, der er anbragt tæt på forbrugsstedet og som aktiverer et signal, der viser, at magnetventilen er åben og at gasinstallationen er klar til brug. Anvendes alene bunsenbrændere iinstallationen er en laboratorietester ikke et krav."
Kapitels 7 §103
"Skjulte samlinger tillades kun ved installationer, hvor der anvendes en laboratorietester."
Vores procedure såfremt gassikkerheden ikke kan godkendes
Indenfor én måned skal SAV og laboratorietester være installeret og funktionstestet. Såfremt det ikke sker er vi nødt til at lukke gasinstallationen.
Reservedele er ikke inkluderet i pakkeprisen. Vi oplyser dig naturligvis om, hvilke reservedele der bør udskiftes og samtidig om, hvad det beløber sig i.
Du betaler først for den bestilte pakke, når du har fået udført dit service. Herefter modtager du en faktura på beløbet.
Ved at kontakte os på post@fagtek.dk kan vi hjælpe dig med at få rettet din bestilling til således, at du får den ønskede pakke.
FAGTEK tilbyder udbedring af sikkerhedsmangler og sikkerhed i dit faglokale.
Kontakt os for at høre mere. Sammen finder vi den løsning, som passer til netop dit faglokale.
Får du fejlmeldingen "sækken er fyldt", men kan konstatere, at det er den ikke, så start med at tjekke, om de to sensorer, placeret ved sækkevognspakningen, står som de skal i den helt rigtige vinkel, eller om de er blevet forskubbet.
Hjælper det ikke, så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte din lokale tekniker.
Tryk-vagt TVD 23 har en grøn driftlampe og en rød alarmlampe. Når den røde lampe lyser, skyldes det, at motoren ikke suger, som den skal.
Vær opmærksom på, at når du tænder for tryk-vagten, vil den blinke rød de første 5-10 sekunder. Prøv at genstarte tryk-vagten, såfremt den forsat blinker efter 10 sekunder.
Forsætter den med at blinke derefter, bør du kontakte din lokale servicetekniker.
Brug rystestangen ved posen både før og efter, du har brugt udsugningen.
Hvis udsugningen stadig ikke suger kraftigt nok, så kontakt din lokale tekniker.
- Tjek om forsyningen er ok.
- Tjek om posen er fuld.
- Tjek hovedmotoren.
- Tjek skydespjældet.
- Tjek motorværnet.
Hvis det stadig ikke fungerer, kan du kontakte din lokale tekniker.
Hvis I har flaskegas, har I et 30 mbar-anlæg, og så skal trykket være på 30 mbar.
Hvis I i stedet har bygas, skal trykket være, som det der leveres til jer. Hvad det pågældende tryk er hos jer, kan du se i den seneste Sikkerheds- og Servicerapport, som du har fået udleveret af Fagtek.
Stadig i tvivl - tag fat på din lokale servicetekniker.
FAGTEK tilbyder en 360 graders gennemgang af håndværk og design lokalets maskiner, inventar og støv/spånudsugningsanlæg. Et service som tilsikrer, at alle sikkerheds- og funktionsmæssige standarder efterses.
Se vores forskellige pakkeløsninger her
FAGTEK tilbyder en gennemgang af lokalets udsugning og gasinstallation. Ved regelmæssigt eftersyn af dit lokale overholdes alle gældende sikkerhedsforanstaltninger.
Se vores forskellige pakkeløsninger her
Når der er indgået en aftale om serviceeftersyn og/eller reparation faktureres pågående tid og kørsel.
Komplet filtet skiftes årligt efter leverandørens anvisning.
For at opretholde den optimale funktion i anlægget, er det vigtigt at skifte filtret regelmæssigt. Dette sikrer et godkendt arbejdsmiljø og bidrager derudover også til reduceret energiforbrug. Gennem vores serviceaftaler opretholdes en høj standard på dit ventilationsanlæg, da det regelmæssigt bliver gennemgået og filtre samt sliddele bliver skiftet hvis det findes nødvendigt.
Servicekontrakten er en fælles aftale om service året efter. Den er ikke bindende og kan til enhver tid opsiges.
Et svævestøvsmodul forbedre indeklimaet i lokalet og fjerne de fine partikler som sætter sig i luftvejene.
Læs mere her
Vi udfører oprydning og sortering efter gældende regler fra:
Orange faresymboler har været ulovlige siden 1. juni 2017
Såfremt emballagen stadig er egnet, dvs. at den ikke er porøs, deform eller revnet, skal der udskrives et nyt og opdateret label med nye faresymboler og H- og P-sætninger.
Er emballagen porøs, deform eller revnet skal den skiftet og have ny label på.
Læs mere om regler her:
Det kræver en uddannelse at bortskaffe skolekemikalier og radioaktive kilder. Derfor må privatpersoner eller pedel/serviceleder ikke selv stå for bortskaffelsen.
KEMIKALIER
Transport af kemikalier går oftest ind under reglerne for transport af farligt gods
RADIOAKTIVE KILDER
Ved bortskaffelse af de radioaktive kilder findes der kun én godkendt modtager i Danmark, og denne skal man være oprettet hos og ansøge om, at kunne få lov til at sende den specifikke kilde til bortskaffelse.
Et alternativ er at kontakte Fagtek, som allerede har sat sig ind i reglerne, er uddannet og entrerer med godkendte transportører og aftagere af kemikalier, samt radioaktive kilder. Læs mere om vores service her
Som uddannelsesinstitution har man pligt til at sikre, at eleverne får en tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre de praktiske øvelser sikkert, og at eleverne kender til farer ved arbejdet.
Uddannelsesinstitutionens arbejdspladsvurdering samt den kemiske risikovurdering kan anvendes som afsæt for informationen om korttids- og langtidsvirkninger ved de anvendte stoffer og materialer, og ligeledes til vurdering af behovet for foranstaltninger.
Forskellige alderstrin skal indtænkes ift., hvordan informationen videregives og tilpasses herefter.
Ansvar
"Hvis pligten tilsidesættes, kan faglæren, AMR, skolen, kommunen, amtskommunen eller den selvejende institution drages til ansvar efter arbejdsmiljølovens straffebestemmelser".
"Den, der medvirker til overtrædelse af arbejdsmiljøloven, kan efter omstændighederne pålægges et medvirkeransvar." Kilde
Såfremt du har kemikalier med faremærkninger skal der foresligge en kemisk APV.
Den kemiske APV skal som minimum indeholde:
Fra 1. juli 2019 frafaldt kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger, som nu er ersattet med den lovpligtiges kemiske APV.
Den kemiske APV er meget mere anvendelig end APB'en, som hos mange stod og samlede støv på hylderne.
Den store forskel fra APB´en til den nuværende og lovpligtige kemiske APV er, at APV´en er meget mere anvendelig til instruktion, da det ikke kun er selve stoffet eller kemikaliet du skal risikovurdere, men hele arbejdsprocessen rundt om et kemikalie.
Vi tager ansvaret for lokalet, så du trygt kan koncentrere dig om at undervise i lokalet
Vi holder dig opdateret på nye ændringer og lovgivninger
Vi opdaterer dine sikkerhedsdatablade
Læs mere om vores årsservice her
Kommende ændringer som du bør vide:
Med virkning fra januar 2025 kommer der ændringer til labelen på kemikalier og radioaktive kilder, hvor der inkluderes UFI kode på labeler. Det betyder samtidig også, at sikkerhedsdatablade skal opdateres.
UFI (Unique Formula Identifier) er en kode, der bruges til at identificere specifikke kemiske formuleringer og blandinger samt visse farlige radioaktive stoffer. UFI-systemet blev indført som en del af CLP-forordningen (Classification, Labelling, and Packaging) under EU-lovgivningen. Formålet med UFI-koder er at forbedre sikkerheden ved håndtering af kemikalier og radioaktive stoffer ved at give nøjagtige oplysninger om produkterne til sundhedsprofessionelle, nødberedskab og myndigheder.
Læs mere om vores årsservice her
Når vi udfører service i dit faglokale, anvender vi forskellige forbrugsmaterialer som en del af vedligeholdelsen. Dette inkluderer eks. glidemidler, olier, skruer, bolte og andre små reservedele, der er nødvendige for at sikre, at alt fungerer optimalt. Disse materialer er en integreret del af servicen og er nødvendige for at udføre arbejdet korrekt og effektivt.
På grund af brugen af disse materialer opkræver vi et tillæg for forbrugsvarer. Dette tillæg dækker omkostningerne ved de nødvendige smådele, som bruges under serviceringen, og sikrer, at vi kan levere den høje kvalitet og pålidelighed, som du må forvente.
En servicevogn med lager refererer til, at vores teknikere ankommer til din lokation i en varebil, der er udstyret med et omfattende lager af reservedele. Dette betyder, at vi har de nødvendige komponenter til rådighed, så vi hurtigt kan udføre reparationer og vedligeholdelse i faglokalet uden forsinkelser. For dig som kunde betyder det, at du undgår ekstra omkostninger for kørsel, og ikke behøver at vente på, at vi får bestilt og leveret reservedele. Dermed minimeres nedetiden for maskiner eller lokaler, som ellers kunne være ude af drift, og du kan sikre, at lokalerne forbliver lovlige og anvendelige.
En servicevogn med lager ved brandtilsyn er en mere omkostningseffektiv løsning, da bilen ikke er udstyret med det samme omfang af reservedele, som ved servicevogn til faglokaler. Det betyder, at lageret i bilen er mindre omfattende og er specialiseret til netop de opgaver, der vedrører brandudstyr. Effektiviteten bevares dog, da vores brandansvarlige stadig har de nødvendige dele til rådighed for at udføre servicearbejdet hurtigt og præcist.
Miljøbidraget er beregnet og sandsynliggjort ud fra de miljøomkostninger som FAGTEK afholder.
Omkostningerne dækker bl.a. over miljøgebyrer og punktafgifter begrundet i miljømæssige hensyn, som vi bliver pålagt af vores underleverandører og samarbejdspartnere. Derudover omkostninger forbundet bortskaffelse af emballage, batterier mv.
Energitillæg er et gebyr, der dækker de stigende omkostninger ved brændstof og andre energiressourcer, som er nødvendige for at kunne komme rundt og servicere kunderne på deres domicil. Herudover omkostninger pålagt af vores underleverandører og samarbejdspartnere som eks. fragt.
Administrationsgebyret hos FAGTEK dækker over en række nødvendige administrative opgaver, der sikrer effektiv og korrekt håndtering af dit serviceeftersyn. Gebyret går blandt andet til at dække omkostninger ved oprettelse, opdatering og vedligeholdelse af medlemsdatabasen, som inkluderer registrering af årspakker og datoer, betalingsbetingelser og opdatering af kontaktinformationer. Herudover fremsendelse og udformning af rapporter til kvalitetssikring. Administrationsgebyret sikrer, at alle disse vigtige funktioner kan opretholdes, så FAGTEK kan tilbyde sine kunder den bedst mulige service og støtte.