Synes du, at det svært at finde hoved og hale i, hvilke regler man som sløjdlærer skal være opmærksom på? Det kan vi godt forstå… og derfor har vi her samlet nogle af de vigtigste regler, der gælder i et sløjdlokale, så du nemt og hurtigt kan blive opdateret.
At den nødvendige førstehjælp er til rådighed i lokalet, er enormt vigtigt. Hvis et uheld sker, er der ikke tid til at løbe efter hjælpen. Den skal i stedet være inden for rækkevidde, så eleven omgående kan få hjælp. Det er også noget, både Arbejdstilsynet og Branche Arbejdsmiljø Rådet lægger vægt på, når de påpeger, at der skal være relevant nødhjælpsudstyr i faglokalet, og at denne nødhjælp skal kontrolleres jævnligt.
I et sløjdlokale betyder det, at der f.eks. skal være blodstoppere i tilfælde af, at nogen skærer sig og øjenskyl i tilfælde af, at nogen får støv eller andet i øjet.
Der bliver brugt mange maskiner i et sløjdlokale, og derfor er der også en del regler for brug og vedligehold af disse maskiner. Så undgår I nemlig, at nogen kommer til skade. I Maskindirektivet findes en lang række regler for maskinerne i et sløjdlokale. F.eks. påpeges det, at alle maskiner skal have et nødstop. Da der er en del regler for hver enkelt maskine, er det en god idé at have en oversigt, der nemt viser dig, hvad du skal være opmærksom på ved lige præcis de maskiner, der er i dit sløjdlokale.
Vi har udviklet nogle sikkerhedsplancher, som hurtigt viser dig, hvilken maskinsikkerhed, der skal være på den pågældende maskine, om elever må benytte den, hvilke værnemidler der skal bruges, og hvad du ellers lige skal være opmærksom på. Du kan hænge plancherne ved siden af maskinen, så du og andre hurtigt kan orientere sig.
Det er vigtigt at have et godt arbejdsmiljø i jeres sløjdlokale, så hverken du eller dine elever får støv eller anden forurening i lungerne. Ud over at der skal være rumventilation, som sørger for frisk luft til hele lokalet, skal der ifølge Arbejdstilsynet være procesudsugning ved arbejdsprocesser, der udvikler sundhedsskadelige luftarter, støv eller lignende.
I sløjd arbejder man med både maling, lak og lim, som kan danne sundhedsskadelige gasser, og der kommer en del støv i luften, når I sliber, pudser og polerer. Derfor er det i et sløjdlokale ekstra vigtigt, at I overholder de regler, der er for ventilation.
Arbejdstilsynet har regler for, at der skal være brugsvejledninger ved maskinerne i et sløjdlokale, så ingen er i tvivl om, hvordan de skal benyttes og vedligeholdes. Du har måske ikke længere de originale brugsvejledninger liggende, men så kan du i stedet gratis downloade disse brugsvejledninger til de forskellige maskiner.
I et sløjdlokale er det vigtigt, at der jævnligt bliver lavet eftersyn af maskinerne, ventilation mm. Ved at have et årligt serviceeftersyn er du sikker på, at det hele virker, som det skal, og at sikkerheden er i orden. Arbejdstilsynet gør da også opmærksom på, at faglokaler skal have regelmæssige eftersyn og vedligehold af både maskiner og ventilation.
Har du fundet ud af, at dit sløjdlokale måske ikke helt lever op til alle de regler, som de skal? Så er der heldigvis hjælp at hente. Du kan læse mere om de gældende regler og bestille førstehjælp, sikkerhedsplancher, procesudsugning mm.
Og hvis du vil være helt sikker på, at alle regler overholdes, men ikke selv har tid til at sætte dig ind i det, kan du booke et serviceeftersyn. Så tager en af vores teknikere ud og klarer det hele for dig, og du er dermed sikret, at alle regler overholdes, og at sikkerheden er i top.
Med et årligt serviceeftersyn udføres følgende som standard:
- Kontrol og afprøvning af SAV-ventil.
- Alle samlinger kontrolleres med gasdetektor og lækagespray.
- Udskiftning af slanger for tilslutning.
- Tæthedsprøvning af installation.
- Haner kontrolleres for fremmedlegemer.
- Sugeeffekt udmåles på sugearm og i kemiskabe.
- Tryk kontrolleres.