Ved du, hvad du skal gøre, hvis en af dine elever får syrer eller baser i øjet? Som lærer har du ansvaret for en masse børn, og det er derfor vigtigt, at du er forberedt på de situationer, der kan opstå, og ved, hvad der er nødvendigt at have af førstehjælp i fysik.
Vi håber alle på, at uheldet ikke sker, men især når man har med børn at gøre, kan man aldrig vide sig sikker. Fysiklokalet er ikke altid det mest børnevenlige sted, og derfor er det her ekstra vigtigt, at du som lærer har styr på sikkerheden.
Et eksempel på relevant førstehjælp i fysik kunne være øjenskyl, da der ofte bliver arbejdet med syrer og baser i lokalet. Og selvom du sikkert har fortalt dine elever igen og igen, at de skal være forsigtige, kan det alligevel ske, at nogen får noget i øjet. I sådan en situation gælder det om at handle hurtigt, for øjet er et meget følsomt sted, hvor permanente skader kan være invaliderende. Vi får jo ikke lige et nyt øje.
Da øjets pH-værdi er neutralt, kan det have store konsekvenser, hvis der kommer syre eller base i det. Faren er størst ved baser, som trænger længere ind i øjet og dermed ofte laver værre skader end syre.
For det første skal du begynde at skylle øjet med det samme. Den største effekt er allerede i de første sekunder efter uheldet. Derfor er det altafgørende, at der er øjenskyl tilgængeligt i lokalet. Der er nemlig ikke tid til, at du skal løbe efter det. Det er også vigtigt, at det er nemt at finde øjenskyllestationen, hvilket et skilt med skriften ”Øjenskyl” eller noget lignende kan hjælpe med til.
Når der drejer sig om uheld med syrer eller baser, skal du begynde med at skylle grundigt med en pH-neutral væske, og når flasken er tom, fortsætter du med at skylle øjet med almindelig øjenskyl. På den måde neutraliseres øjets pH-værdi så hurtigt som muligt. Hav derfor både pH-neutral væske og almindeligt øjenskyl i jeres sortiment af førstehjælp i fysik.
Du tænker måske, at vand fra vandhanen vel giver det samme resultat som en øjenskylleflaske, men den store forskel er, at vandet i vandhanen ikke er sterilt, og så mangler det den saltopløsning, som svarer til øjets væske. Hvis du bruger postevand, kan du altså risikere, at øjet bliver yderligere forurenet, og at det begynder at svie. Når dette er sagt, er det naturligvis langt bedre at skylle øjet med vand fra vandhanen end slet ikke at skylle det.
Det er vigtigt, at du fortsætter med at skylle øjet konstant i mindst 15 minutter. Der skal ikke spares på væsken her, for jo mere øjenskyl der strømmer til øjet, jo mere af den farlige syre eller base bliver skyllet væk. Sørg for at holde øjet åbent under hele skylningen.
Imens der skylles, skal du kontakte en læge, og hvis situationen kræver, at den pågældende køres på hospitalet, skal I fortsætte med at skylle øjet hele vejen derhen. Derfor er det smart at have flere flasker med øjenskyl som en del af jeres førstehjælp i fysik.
Fordi det kan have så store konsekvenser, hvis der ikke bliver givet den rette hjælp i sådanne situationer, er det et lovkrav, at I på skolen har den relevante førstehjælp i fysik, og at dette førstehjælpsudstyr bliver kontrolleret jævnligt, så f.eks. øjenskylleflaskerne ikke løber over dato.
Så få opdateret jeres førstehjælp og skab sikre og trygge rammer for dine elever.
Se vores udvalg af førstehjælpsprodukter
Med et årligt serviceeftersyn udføres følgende som standard:
- Kontrol og afprøvning af SAV-ventil.
- Alle samlinger kontrolleres med gasdetektor og lækagespray.
- Udskiftning af slanger for tilslutning.
- Tæthedsprøvning af installation.
- Haner kontrolleres for fremmedlegemer.
- Sugeeffekt udmåles på sugearm og i kemiskabe.
- Tryk kontrolleres.